Illustreret af Emil Landgren
Bind1: Kampen for livet
Kapitel 1
”Grib, Zip!” Hunters stemme er skinger. Zip kaster sig frem for at fange den lille firkant af metal og fiber. I det samme tager en af de store mænd fat i hans nakke. Han vrider sig løs. Det er nemt for ham at komme fri. Selv om han er høj, er han meget spinkel. Han bukker sig ned og får fat i den lille ting. Så løber han alt, hvad han kan.
Bag sig kan han høre de andre fra banden. De driller emirens mænd, så de lader Zip løbe. Man siger, at emiren fodrer sin garde med kemiske stoffer. Derfor bliver de meget store og stærke, men kloge er de ikke. De lader sig let aflede af de andres spot. Det giver Zip tid til at stikke af.
Han springer af sted. Ud og ind mellem de store bunker af grus og sten. Her og der står stadig en mur eller et hjørne af et hus. Ellers er byen i ruiner. Det har den været, siden den gamle verden brød sammen. Krige og kaos har hersket i mange, mange år. Zip kan ikke huske, der har været anderledes.
I hånden knuger han byttet. Det er en hard-disc. Hvis de er heldige, er der gemt viden på den. Det kan de sælge. Emirens agenter betaler godt for den slags. Man siger, han vil eje al viden fra den gamle verden. I det fjerne kan Zip se emirens by. Den er skjult bag høje mure.
Den Skjulte Nøgle foregår i fremtiden. Vi ved jo ikke noget om, hvordan det bliver, men derfor kan man jo godt forestille sig noget. Zip, som historien handler om, er meget klog og han må finde ud af, hvordan han skal bruge sin gode hjerne. Det er nemlig ikke lige meget, hvordan man bruger sin viden! Skal man hjælpe de gode eller de onde?
Serien er både udgivet i fem små bind og i et samlebind.
God læselyst!