ORDLISTE

 AFTENRØGTNING   At røgte betyder at passe eller at ordne. På landet skal dyrene have mad og drikke, nogen skal malkes og der skal gøres rent hos dem. Aftenrøgtningen er lige før aftensmaden. Så går man i stalden og sørger for, at dyrene også er klar til natten, mætte og veltilpasse og i en ren stald.

BAVNER Når der var behov for hurtige advarsler til hele landet, tændte man bavner. Det er store brændestabler, som hurtigt kunne blive til store bål. Bavnerne stod på høje bakker ved kysterne og inde i landet. Når en bavne blev tændt, så kunne man se den i de to byer, der lå længere oppe og ned af kysten eller inde i landet. Det var signal til at de også tændte deres bavner, og på den måde blev der hurtigere givet besked om farer, end hvis en mand skulle ride af sted. Man brugte kun bavnerne, når der virkelig var fare på færde i landet, altså når der var opstande eller krig

 BISSE   Når man siger at køer eller stude bisser, så betyder det at et eller andet forskrækker flokken, så de styrter af sted. Hvis bare et par stykker af dem bliver bange, smitter det dem allesammen og så farer de af sted.

BLIDEMÅNED Januar

 BLOT   Et offer til guderne i forbindelse med rituelle troshandlinger. På et udvalgt og ofte helligt sted skænkede man sine offergaver, der kunne være alt fra mad og drikke, dyr man slagtede eller mennesker man slog ihjel. Guderne skulle have gaver, så blev de glade og sørgede for at alle var sunde og raske, at vejret var godt, høsten blev stor og andre vigtige ting.

BLÅR   De grove fibre, der er tilbage, når man har gjort hør klar til at blive forarbejdet til stof, kaldes blår. Det er tyndt, tyndt, tyndt og alligevel groft, kradsende og ubehageligt. Det er fyldt af småstøv, som kan irritere lungerne og luftvejene

BODSKLÆDNING   Når man skulle gøre bod, altså bekende sine synder overfor Gud og have tilgivelse, så iførte man sig en bodsklædning. Den måtte ikke være fin og prangende, men enkel og diskret, og oftest var den af groftvævet stof. Den skulle ikke være behagelig at have på.

BRUDEKØB   Når man skulle giftes, skulle manden betale sin svigerfar en pris for sin kone. Det kunne være alt fra penge til husdyr, jordstykker eller andre genstande. Det var noget man aftalte før brylluppet, og nogen gange blev der slet ikke bryllup, fordi man ikke kunne blive enige. I dag kalder man det for en medgift, men det bruges ikke mere i danske familier. Det findes stadig i nogle af verdens andre kulturer. Det var først midt i 1900-tallet det helt forsvandt i Danmark, - indtil da var det meningen at bruden skulle medbringe udstyr, som det hed. Det var til sidst sådan noget som porcelæn, glas, køkkengrej, dyner, puder, duge, håndklæder og den slags.

BRYDE   En bryde var oftest en træl, der blev ansat som en slags godsbestyrer, der skulle have opsyn med godsets trælle. Stormændene og kongen ansatte dog oftest en mere anselig mand i stedet for en træl som bryde. Bryderne fik som regel med-ejendomsret over dele af besætningen og redskaberne på den eller de godser, de var ansat på.

BRØDBRIKKER   Før det blev almindeligt at have tallerkener, brugte man store solide skiver brød til at lægge sin mad på. En brødbrik er derfor en slags spiselig tallerken – når man havde spist ”den rigtige mad”, sluttede man af med at spise sin brødbrik. Fine folk spiste ikke deres brødbrik, de havde råd til at spise sig mæt i kød, fisk, frugt og grøntsager. Deres brødbrik fik deres ansatte lov til at spise. Når de rige holdt fest, var det almindeligt, at brødbrikkerne blev givet til de fattige – de fik resterne fra de riges bord.

BURGUNDER VIN   Vin fra Bourgogne i det nuværende Frankrig, der var - og er - store vinproducenter, Det er en meget mørk og fyldig rødvin. Faktisk var der tyskere i området i gammel tid, men senere blev det fransk, og nu hedder området Bourgogne.

FOLD KORN   En fold er en mængdebetegnelsen for, hvor meget man får ud af en afgrøde. ET korn bliver lagt i jorden og et strå med korn kommer op. Så kan man tælle, hvor mange kerner der er på strået, - hvis der er 5 gav kornet 5 fold, hvis der er 20 gav kornet 20 fold. Hvor mange fold en afgrøde er, kommer an på mange ting: vejr, vind, misvækst og så-kornets kvalitet. Man kan altså ikke på forhånd vide, hvor mange fold man kan høste, men hvis man kender marken kan man godt sige, om den giver mange fold eller ikke så mange fold.

FRØJNATTEN: Natten op til 1.maj. Frøj eller Frej var bror til Freja og ligesom hende var han gud for frugtbarhed og god høst. Frøjnatten markerede overgangen mellem den mørke og den lyse tid og har sikkert været fejret med manér. Senere får den navnet Valborgsnat, men er stadig en fest, der er fyldt med magi og overtro. I Sverige fejrer man den ligesom man fejrer Sankt Hans herhjemme med bål og ballade og så er det jo også den nat, hvor heksene samles for at danse på Bloksbjerg!

FÆSTEMÅL   En aftale om et kommende ægteskab, en slags kontrakt. Fæstemål er også blevet brugt mellem arbejdsgiver og arbejder, eller om leje af jord.. Det var sådan, man gjorde før i tiden, og næsten det samme som man gør i dag. Man laver ikke længere en officiel kontrakt, hvis man gerne vil giftes, men man skriver som regel kontrakt, når man bliver ansat, - og det er bedst at skrive kontrakt, når man lejer noget. I gamle dage skrev man ikke ned. I stedet lavede man mundtlige aftaler, men de bandt lige så meget som en underskrift gør i dag, især hvis der var vidner til stede.

 GALT   En hangris kaldes en galt, når den er kastreret. Man kastrerer den ved at fjerne testiklerne, så den ikke længere kan bruges til at avle nye grise med.

GLUGGER   Glugger kaldes også glughuller, og er små ruder eller lyshuller i murværket, man har lavet, så man kan kigge ud og/eller få lidt lys ind. I dag kan man stadig se dem i gamle staldbygninger, som regel er de lavet som små kors. Nu bruger man næsten kun ”glugger” som et andet ord for øjne.

GUDRID THORBJØRNSDATTER   Gudrid var en helt usædvanlig kvinde i sin tid, og selv hvis hun havde levet i dag, ville hun have skilt sig ud fra mængden. Hun blev født omkring 980 på Island. Hendes far var en stolt mand, som desværre havde en skidt økonomi, - så han ville starte på en frisk og flyttede til Grønland med hele familien. I Grønland blev Gudrid gift med en anden islandsk tilflytter, der dog hurtigt døde. Så giftede Gudrid sig med en anden islænding, der var søn af Erik den Røde, og sammen med omkring 100 andre rejste de på en 3-årstur til Vinlandet (Nord-Amerika). Undervejs fødte Gudrid en søn, så hun er også den første hvide kvinde, der har fået et barn i Nordamerika. Så rejste de hjem til Grønland. Efter mandens død blev Gudrid nonne på Island, - der er nogen, der mener, at hun først tog på pilgrimsrejse til Rom. Gudrid var meget selvstændig, og levede det meste af sit liv på lige fod med mændene, og det er i hvert fald ganske sikkert, at hun var en af verdens mest berejste kvinder på sin tid.  

HEDENSK   En person, der dyrker de nordiske guder eller andre naturguder, kaldes hedensk. Man er ikke hedensk, hvis man tror på de mange verdensreligioner.

HERRED   Danmark har muligvis været delt på i herreder helt tilbage til vikingetiden. En herred var en bestemt del af landet ,og man mener, at hvert herred skulle stille med en hær-enhed, når kongen kaldte til leding. Senere brugte man herredsinddelingen som en opdeling af retskredse. Herredsopdelingen har været brugt helt frem til 1919. Nu er landet delt op i kommuner og regioner, men herredsnavne kan stadig findes på ældre kort.

HERREDSTING   Vi ved ikke meget om, hvordan man holdt herredsting i 1094, men de har nok gjort nogenlunde som man kan læse om, når vi kommer lidt længere frem i tiden. Den eneste forskel var nok, at kongens mand ikke havde helt samme magt den gang som de får senere. Fra optegnelser fra middelalderen ved vi, at man holdt herredsting hver uge. Tinget var nærmest en slags byrådsmøde og domstol samlet i et, hvis man skal sammenligne med i dag. Den gang var kongens udnævnte herredsfoged både det, vi i dag kalder myndighed, politimester og dommer; han bestemte altså det hele. På et herredsting ordnede man det, der skal til, for at holde ro og orden i et samfund. Under herredsfogeden var der andre, der hjalp ham med at holde styr på det hele, en slags betjente, selv om man ikke brugte det ord. På herredstinget afgjorde man stridigheder mellem folk – hvad enten det drejede sig om kamp om jord, arvespørgsmål, tyveri eller drab. Herredstinget blev også brugt til at bekræfte hushandler og den slags, hvor man havde brug for vidner.

HJALTET   Et andet ord for sværdfæstet, - det som almindelige mennesker kalder for håndgrebet/håndtaget på et sværd.  

HJULBØR   En trillebør, - dengang var de bare lavet af træ.

HOLMGANG   Holmgang er det samme som det der senere blev kaldt en duel, altså en kamp mellem to mænd, der er uenige om et eller andet. Måkse har den en taget noget fra den anden eller måske har han bare fornærmet ham. At blive angrebet på sin ære var noget af det værste man kunne være udsat for, hvis man var en stolt kriger. Der var ikke mange regler for kampen, ikke andet end at andre ikke måtte blande sig. Senere da det bliver til dueller er der lidt flere regler, og det var meget vigtigt, at de blev overholdt. I en duel er det den, der er blevet udfordret, der har ret til at vælge våben og sted. Man mødes på det aftalte sted med de aftalte våben på det aftalte tidspunkt. Det er også den udfordrede, der skal trække våben først. Man behøver ikke dø for at tabe i en duel, det er nok at komme til skade. Man kunne kæmpe om en kvinde, penge eller jord, - eller slet og ret bare få oprejsning for en fornærmelse.

HOSER   Hoser er egentlig en slags meget lange strømper, der går helt op over låret, og så bindes eller knappes fast til underbukserne. De gammeldags underbukser mindede lidt om nutidens bokser shorts, så det kunne godt lade sig gøre.

HØHÆK   En høhæk er slet ikke en hæk, men hø i en beholder med huller i. Hesten kan så spise sit hø, ved at trække det ud af hullerne. På den måde, har hesten altid rent hø, - hvis man bare lagde høet på gulvet, ville der jo komme tis og afføring på, og hesten ville blive syg, En høhæk kan være lavet af pileflet, lærred, jern eller - i dag - plastik.

IBSSKAL   En stor muslingeskal man kan finde på den spanske kyst i nærheden af Santiago de Compostella, som var en af mest hellige pilgrimssteder. Efter sigende ligger Jesus’ bror, Jakob, begravet her. Når man har været på pilgrimsfærd hundrede af kilometer gennem Spanien til Santiago de Compostella, tager man sådan en skal med hjem, som bevis på, at man har været der. I dag er der mange, der har sådan en skal, men før i tiden, hvor de fleste mennesker ikke nåede at se mere end deres nærmeste opland, var det en særlig og meget speciel ting, som man mente havde særlige gode kræfter i sig. 

ILDSTÅL   et stykke stål med et højt indhold af kulstof, kaldes for ildstål. Stålet skulle hærdes for at blive til ildstål. Det gjorde smeden ved at varme det op til høj temperatur, og derefter straks at køle det ned i koldt vand. Man kunne lave ild med ildstål og fyrsvamp. Fyrsvampe vokser i skovene og er store, halvmåneformede svampe. Man tørrer dem, skærer dem i tynde skiver, der koges i vand og aske. Når de er tørre igen er overfladen blød, fløjlsagtig og brandbar. Man lavede ild ved at slå på stålet med flintsten. Så kom der gnister, der faldt ned på fyrsvampen og fik den til at gløde, så man kunne tænde sin ild.

ISØRE-TING   Landets mest betydningsfulde mænd og kongen mødtes på Isøre-ting ved udsejlingen fra Isefjorden. Her blev landets vigtigste beslutninger blev taget. Fælleslove for hele landet blev vedtaget og konger blev valgt. Man ved med sikkerhed, at både Harald Hen og Hans blev valgt til konger på Isøre-ting, og iflg. historieskriveren Saxo blev også vikingekonger og nogle af den tidlige middelalders konger valgt her.

JARL   Jarl er ikke kun  et drengenavn men også en fin adelig titel. Man bruger ikke længere adelstitlen i Danmark.

JULELEGE   At lege var engang noget de voksne gjorde. Ved festlige lejligheder var der legestuer, hvor de unge, ugifte voksne, festede og legede. Tit var der nogle af de gamle koner, der havde bestemt, hvem der skulle være sammen i et par. På den måde kunne man prøve af, om den man nu var sat sammen med, var en, man havde lyst til at gifte sig med.

 Det var en lidt anden form for legestue og leg, end det man som barn kender i dag. Der blev spist godt og drukket rigeligt, så mange blev ret fulde. Man legede nogle af de lege, som man også kender i dag som  f.eks. To mand frem for en enke. Men der blev altså også kysset og gramset en del, for da det var voksenlege, var de meget mere frække. Der var også ofte nogen, der kom op at slås. Præsterne mente, at julestuerne var sjofle, uanstændige og syndige. I dag tænker vi jo på børn, når vi snakker om at lege, men sådan var det ikke den gang.

JÆRTEGN   Et jærtegn er en usædvanlig hændelse, der oftest kan give en antydning eller et fingerpeg om, at der i fremtiden vil ske noget godt eller  skidt. Det er altså en form for varsel.

KNARRE   En knarre var et af vikingetidens handelsskibe. Den var lavet til de lange handelsrejser over havet, så det skulle kunne tåle mere end et skib, der blev brugt til at sejle langs kysterne med. Der skulle også være plads til proviant og sovesteder. Knarren lå dybt i vandet, og havde god plads til lasten. Den var både bredere og kortere end de skibe, der blev brugt til kamp. Til forskel fra de mere slanke krigsskibe havde knarren kun fire årer, som man mest brugte til at manøvrere ind og ud af havnen med. Knarren var altså meget mere afhængig af vind og vejr, fordi den næsten kun gik for sejl.

KNÆSAT   At knæsætte et barn betyder at godkende eller anerkende vedkommende. En rigtig gammel skik var, at det nyfødte barn skulle knæsættes af sin far, - d.v.s. han skulle anerkende barnet. Man gav faderen det nyfødte barn, -. og hvis han satte det på sit knæ og derefter navngav det, havde han anerkendt det, og havde ansvaret for det. Hvis han ikke ville det, f.eks hvis det var sygt, eller han troede, det ikke var hans, ja så fik det ikke noget navn, og blev bortskaffet, - som er et pænere ord for at slå ihjel eller gøre til træl.  Man brugte også ordet, når man virkelig skulle understrege et tilhørsforhold til et andet menneske, - det var ikke noget man bare gjorde hele tiden, det var noget ganske særligt og ærefuldt.

KULD OG KØN   At lyse i kuld og køn er næsten det samme som at knæsætte (se dette). Men det var altså kun børn man lyste i kuld og køn. Man anerkendte barnet som sin egen. Det var kun noget faderen gjorde, for der er jo aldrig tvivl om, hvem moderen er. Nogen gange blev børn lyst i kuld og køn, selv om man godt vidste, at ham der gjorde det, ikke var den rigtige far. Det kunne ske i de finere kredse, hvor det var vigtigt ikke at tabe ansigt eller hvor der endelig blev født en dreng. Det var vigtigt at have drengebørn, for de skulle føre slægten videre, - piger giftede man jo bort til andre slægter.

LANGILD   Et aflangt åbent ildsted i huset kaldtes en langild. Som regel lavede man mad i den ene ende af ildstedet.

LANGTOET Man siger at en hest er langtoet, når den har vinterpels. Det betyder, at hårene i dens pels er længere og tykkere end om sommeren.  
 
LEDING   Leding er et meget gammelt ord for værnepligt og at gå i krig.

LOVSIGEMAND   En lovsigemand var et meget betydningsfuldt medlem, når man holdt ting, det var nemlig ham der kunne alle lovene – udenad! Så en lovsigemand skulle have klæbehjerne, så han kunne huske alle de love, han havde fået overleveret fra ham, der havde været lovsigemand før. Det var som regel kun mænd fra de fineste familier, der blev valgt til hvervet. Bønder blev ikke lovsigemænd.

MESSEHAGEL   Et messehagel er en slags kappe uden ærmer, som præsten kommer over sin præstekjole. Den er som regel udsmykket med broderier eller vævninger. Den bruges ved messer i den katolske kirke og nogen gange i den protestantiske kirke ved særlige højtider og begivenheder. Messehagler er ikke ens, - de bliver enten købt til eller foræret til kirken. Dronning Margrethe har fx lavet messehagler til flere kirker, det har hendes ene søster og hendes mor også – det er noget fine damer har gjort gennem tiden.

MIKLABORG Vikingernes navn ofr Konstantinopel. Hovedstaden i det Østromerske rige. I dag hedder byen Istanbul.

MJØDANKER   En trætønde til øl og mjød kaldtes et anker. Mjød er en drik, der laves af  humle og krydderier og gæres på honning. Det smager som en blanding af krydret vin, øl og portvin. Honningen gør mjøden ret sød. Det er en drik, man kan blive fuld af.

MØ   En ung, ugift pige, der stadig er jomfru. Hvis man bliver en gammel og ugift kvinde, kaldes det pebermø.

NATTEMAREN   Marer var overnaturlige onde væsner, der kom til folk, når de sov om natten. Det troede alle på i gamle dage, og der er også nogle få, der gør det i dag. Man sagde at maren red en person, det betød, at maren satte sig på brystet og gav onde drømme – mare-ridt. Nattemaren er altså oprindelig det væsen, som man mente gav mareridt..

OLDEN   Olden er den fælles betegnelse for egetræets kerner, agern, og bøgetræets kerner, bog. Det var almindeligt at grisene gik frit i skoven og guffede olden, - men bog og agern har også været indsamlet og spist af mennesker.

ORNAMENTER   Udsmykninger på bygninger eller kirker. Ornamenter er som regel udskåret i træ, udhugget i sten, smedet i metal eller malet på. De fleste ornamenter forestiller ikke noget, men er flotte mønstre. Et ornament er en udsmykning og pynt.

OVERDREV   Et overdrev er et stort græsningsområde. Som regel er det opstået ved, at menneskene har fældet træerne og slået græsset. Derefter er det så blevet til et område, hvor husdyrene græsser. Nogen steder er overdrev opstået, fordi vilde dyr har græsset der, og så er det blevet overtaget af menneskenes tamme husdyr. Et overdrev lå som regel i udkanten af landsbyens jorder, og det var et fællesområde, som alle ejede sammen.

PSALTER   En bog indeholdene Davids Salmernes Bog fra Det Gamle Testamente og som regel også en kalender, nogle små bibelcitater og det man kalder litani, som betyder bønner, der siges skiftevis med, at man påkalder sig de forskellige helgener.

REBET JORD   Når man skulle opmåle jord, så gjorde man det ganske simpelt ved at gå rundt om jordstykket, mens man lagde reb langs kanten, - så kunne man af rebets længde se, hvor stort et areal var.

 
RINGKAR   Et ringkar sidder inde i en mølle. Det er en trækasse, hvor tragten, der fører kornet ned i selve kværnen sidder.
 

SAXE    Oprindeligt et ord for en af vikingetidens økser, der blev brugt i skibene. Senere blev det til en meget skarp, lang kniv i godt metal.

SEJDKONE   En sejdkone kaldes nogen steder en Vølve. Det er altid en ældre kvinde, - oftest en omvandrende, men kan også være en af landsbyens ældste. Sejdkonen udfører sejdmagien og sang i den forbindelse en særlig sang, der kaldes gældr. Der er to slags sejdmagi: Den onde som kan give masser af ulykker, sygdom, impotens og manglende livslyst. Den gode sejdmagi kan helbrede, beskytte, hjælpe og give mulighed for at kigge ind i fremtiden.

SKRÆLLING   Da nordboerne kom til Grønland  og Nordamerika sidst i 900-tallet, gav de de indfødte lokalbeboere navnet Skrællinger. Man ved ikke helt, om det var betegnelsen for både indianere og eskimoer, men mener, at dem der blev kaldt skrællinger på Grønland, var forfædrene til de nuværende eskimoer. Betegnelsen brugtes derefter også om personer, der var svagelige, havde dårligt helbred, altså en stakkel og svækling. I dag betyder navnet hverken indianer eller eskimo, men bruges kun om en svag person. 

SKÆPPEMÅL   Man målte førhen korn i skæpper. En skæppe korn var det samme som 1/8 tønde korn. En skæppe er 17,4 og en tønde er så 139,2 l. Man brugte ikke kilo og gram som i dag. Man kan selv regne ud, hvor meget det er, ved at veje 1 l korn på en vægt, og så gange vægten med 17,2, - så ved man hvad en skæppe korn er.

SNEKKE   En snekke var en af vikingetidens sejlskibe, den var let at ro og kunne komme forholdsvis hurtigt frem i. Snekkerne blev brugt som en del af ledingsflåden.

SOT   En meget farlig, smitsom og næsten altid dødelig sygdom kaldtes en sot. Man skelnede mellem sygdom og sot. Sygdomme var også farlige, men man kunne dog helbredes. Sot kunne lægge en landsby næsten øde, så mange kunne der dø.

SPUNS   En træprop i trætønde

STADEPLADS   Når man skal sælge noget på et marked, skal man have en stadeplads, - det skulle man i gamle dage, og det skal man også i dag. Man skal betale et vist beløb, og så får man en fast plads. Så ved man altid, hvor man skal stå med sine varer, - og der er ingen andre, der må tage den plads.

STALLER   Stalleren var en slags foged under kongen. Egentlig skulle stalleren fungere som en slags mellemmand mellem kongen og bønderne, men som regel sørgede han for at gøre kongen tilfreds og tænkte mindre på bønderne, - for han var jo ansat og betalt af kongen.

STAKLADE   En åben lade eller skur, hvor man kunne opbevare hø, halm, markredskaber eller i en snæver vending lade dyrene søge ly, kaldes en staklade. Man lod altså ikke dyrene bruge det som læskur, hvis man brugte den til halm eller hø, for så ville de jo bare æde det hele. stakladen havde altid tag og en væg eller to, men der var altså mindst en åben side.

STEGERS   Et stegers er en forløber for det moderne selvstændige køkken.  Før stegerset havde man lavet mad i et særligt hus, der lå for sig selv, eller i det store fællesrum folkestuen.  Man lavede sit stegers ved at  bygge skrå vægge op omkring røghullet i folkestuen. På bagvæggen i stegerset byggede man en bageovn af teglsten, - så kunne man fyre op i den fra stegerset, og samtidig fik man varmet folkestuen op. I selve stegerset var der ildbænke, så man kunne stå derinde og lave mad. En ildbænk er et fastmuret ildsted, som man har bygget op i knæhøjde, så er det nemmere at lave mad uden at få ondt i ryggen, - og måske har man også tænkt, at det begrænsede brandfaren: når ilden er oppe i højden, er der ikke helt så stor fare for, at den f.eks.ved et uheld får fat i kanten af et skørt.

STOKVÆRK   Ordet betyder egentlig etage. Man byggede bindingsværkshusene op omkring hele tømmerstokke, og en tømmerstok passede lige til en etage.

STUD   En kastreret tyr, der dels brugtes til kødkvæg, men de blev også brugt som forspand til en vogn/kærre. De var rolige og stærke og kunne gå meget langt, men det gik ikke ret hurtigt. Gammelt ordsprog: Den, der ager ( kører) med stude, kommer også med.

billed

SÆRK   Særken var en underkjole. Man havde så en overkjole uden ærmer, som man trak over. Særken var af ufarvet stof, mens overkjolen var farvet. Senere udviklede særken sig til de lange dydige natkjoler og endnu senere til underkjoler, der ikke længere er lange og som er helt ærmeløse.

SØLVBRUD   Man brugte smykker som betalingsmiddel. Oftest havde man armringe, der var snoet omkring armene, - når man så skulle købe noget, brækkede man et så stort stykke af, som det andet var værd. Man brugte som regel sølv til armringene,  - det havde en god værdi og er et blødt materiale, man nemt kan brække af.

THORDMÅNED: Marts

TJÆLDET   Hvis noget er tjældet er det dækket til eller dækket over. Væggene kan været tjældede med tæpper, taget kan være tjældet med græstørv og markedsboder kan være tjældet med store stykker stof for at undgå at det regner ind.

TRÆKKE VOD   Fiskernes net kaldes også vod. Man trækker vod, ved at lægge den ene ende af voddet på strandkanten og så sejle ud, så nettet bliver bredt ud på havbunden. Derefter sejler man tilbage, mens man trækker i den ende, der er med ude på havet, - så samles fiskene sammen som i en pose, og trækkes med ind på land. Det er et meget tungt arbejde, for man trækker jo både fisk og vod gennem vandet.

TURSER/THURSER   Thurser er store, menneskefjendske troldevæsener fra jætteverdenen. De værste var hrimthurserne, der var kuldetrolde. Man regnede jætterne for at være lidt smådumme, og derfor mener man, at ordet tosse kommer fra ordet thurser,

TÆLLEPIND   En karvestok er det samme som en tællepind. Man karver (skærer) hak i sin træstok eller pind, så man kan holde styr på det, man skal. Tællepinden har været brugt, når man skulle optælle varer, holde øje med dagene – f.eks. hvor længe man var til søs - holde styr på sit forråd og alle de andre ting, som er gode at have styr på.

VADMEL   Kraftigt stof af vævet uld, kaldtes vadmel. Det var det, almindelige mennesker gik med, for det var varmt, solidt og slidstærkt. Det blev også brugt til sejl og var en god vare at handle med.

VENDER   Venderne var et folk, der oprindeligt kom fra det område, der nu er polsk, tjekkisk og slovakisk. De talte et sprog, der minder om polsk. Venderne var udvandret til den del af det nuværende Tyskland, som ligger ud mod Østersøens kyster. Venderne var derfor en slags danske naboer, - det tog ikke så lang tid at sejle til Lolland og det sydlige Fyn. Danskerne og venderne handlede fredeligt sammen i perioder, men der var også tidspunkter, hvor de hærgede hinandens kyster, - stjal, brændte gårde af, tog slaver og slog ihjel.

VÆRING   En lejesoldat, - altså en professionel soldat, der kæmpede for den, der betalte bedst og ikke for sit land. Blev især brugt som betegnelse for de vikinger, der gik i kejserens tjeneste i Konstantinopel.

VÆTTER    Der findes mange slags vætter: søvætterne, der styrede havet; landvætter, der regerede, der hvor ingen mennesker boede; ildvætter, der var onde, tyvagtige, bragte ulykke og sygdomme, og kunne bo blandt mennesker; og så de gode vætter, der også levede blandt menneskene, og passede på dem og deres dyr og afgrøder. De vætter, der bor blandt menneskene, bor under jorden, og oftest under folks huse. De går mest i gråligt tøj og er ret så små. Det er dem, der senere bliver til nisser.

YPPE KIV   Når man ypper kiv så opfordrer man til ballade og skænderier. Man ypper kiv ved med vilje at ophidse andre til uenighed, så der bliver skænderi eller slagsmål.

ÆT   Ordet betyder egentlig at eje og ”de, som hører sammen”. I dag bruger man tit ordet slægt i stedet for æt. Der er nemlig forskel på æt/slægt og familie. Man er altid i familie med sin slægt, men ikke i slægt med hele sin familie. Slægten er man født ind i, familien er alle dem, der er kommet ind i slægten via ægteskab. En mand eller en kvinde, der bliver gift, er i slægt med deres forældre, men er "kun" i familie med hinanden, - for de kommer jo fra hver sin slægt.

ÅG   Et åg er en lang bærestang af træ. Åget bæres på nakken henover begge skuldre.  I hver af enderne hænger et stykke reb med en krog i. Så kan man fastgøre det, man skal bære, i krogene. På den måde kan man nemmere bære mange og tunge ring i længere tid, - og det var vigtigt dengang, man ikke havde ret mange andre måder at fragte ting på, end at bære dem selv.