K.I.C.K.S.

Alrune forlag, 2005

Se Forfatterens kommentarer herunder
Illustreret af Naja Schønemann

”Det er ham,” hviskede Mark. De betragtede alle sammen det gamle sort-hvide fjernsyn, som Karmen havde tilsluttet kameraet på kasseapparatet. En stor bumset fyr med langt, fedtet hår kom ind ad døren ….
Karmen, Isabella, Cindy og Søren – fire børn som ingen regner med – og så selvfølgelig Konny the Pony – finder sammen og prøver i fællesskab at opklare mysteriet om Marks forsvundne bog.

Tilbage til toppen

Uddrag af K.I.C.K.S. slår til :

En håndværker var allerede i færd med at ordne døren, og der stod flere børn på trappen og ventede på at komme ind i fitness-centret. Isabella stillede sig bagerst. Flere af de ca. 15 børn havde voksne med.
”Ja, det her hold er lige noget for Cindy. Hun har danset ballet i mange år, men det er ligemeget, hvad jeg gør, så bliver hun ved med at være tyk.” Damen, der talte, var slank, moderigtigt klædt og godt sminket. ” Det er skrækkeligt, når vi skal købe tøj, ” fortsatte hun med høj stemme.” Hun kunne være så yndig, men hun kan simpelthen ikke være i noget af de nye smarte designs." Pigen hun talte om så surt ned i gulvet. Hun havde gyldent krøllet hår,et smukt ansigt, men hendes krop var firkantet og muskuløs.
”Ja, min Karmen er ikke tyk, men hun bestiller ikke andet end at sidde foran en computer dagen lang. Hun trænger til at få lidt muskler. Det kræver en god kondition at være sanger."
”Åh, skal hun være med i børne-grand prix?” spurgte den sminkede dame. Manden med hængevom, der netop havde talt, svarede fortørnet." Nej, hun skal sandelig synge opera. Hun har en glimrende stemme." Den spinkle pige med brillerne, der stod fuldstændig opslugt af et eller andet spil på sin mobiltelefon, løftede ikke engang hovedet, da hun blev omtalt.
På det tredje trin fra oven stod en spinkel dreng. Han havde tilsyneladende ikke nogen med. Hans fortænder var store som en kanins og begge hans ører strittede lystigt ud fra hovedet, som om han skulle have været en sukkerskål og ikke en dreng.
Der stod ikke nogen foran ham og heller ikke bagved, og da Isabella begyndte at gå udenom den ventende gruppe for at komme ind i centret, forstod hun hvorfor. Han stank simpelthen sådan, at det næsten ikke var til at være i nærheden af ham.
I det samme kom hendes mor ud på trappen.
”Rigtig hjertelig velkommen, allesammen,” kvidrede hun og bad børnene om at komme indenfor. "Her er omklædningsrummet." Hun slog ud med armene og viste vej. Alle, undtagen drengen, der lugtede, var piger, og de skyndte sig over mod den dør, Helle Boch havde udpeget. Kun Isabella blev stående, for hun havde allerede sit træningstøj på. Desværre kom hun til at stå i vejen for den lyshårede pige i den smalle korridor hen til omklædningsrummet.
”Flyt dig, ” sagde Cindy.
”Det skal du ikke bestemme, dukkeansigt!"
Pow ! Pigen placerede en lige højre på hendes kæbe. Vaklende gik Isabella lidt baglæns, mens hun samlede sig. Den møgtøs, skulle hun slå? Med en kraftfuld pirouette drejede Isabella rundt og landede med et elegant flamencotramp på pigens højre forfod.
”Auvv, ” skreg den lyshårede, men gav i det samme sin mørkhårede modstander en uppercut, der sendte hende i gulvet.
Alle de andre piger var allerede forsvundet ind i omklædningsrummet sammen med træneren, kun den tynde bebrillede Karmen stod tilbage og fulgte nysgerrigt kampen. Cindy, der var den ubestridte sejrherre, så et øjeblik på sin overvundne modstander, og vendte sig for at gå videre.
”Øh, skal du ikke lige rydde op efter dig, ” spurgte Karmen forsigtigt og holdt sig udenfor rækkevidde af den bedårende piges effektive næver.
Cindy trak på skuldrene og bøjede sig ned og ruskede i Isabella. Karmen kastede sig på knæ ved siden af hende og sagde ivrigt: ”Jeg har fundet en site om førstehjælp på nettet. Der står, at det er vigtigt at den bevidstløse ligger i aflåst sideleje."
”Og hvordan gør man så det?” Cindy kneb øjnene sammen, og Karmen rykkede lidt væk.
”Man vender hende bare om på siden, står der." Karmen prøvede, men havde ikke kræfter til det. Hun rakte telefonen frem mod Cindy, så hun kunne se billedet, og den anden pige skubbede nemt Isabella om. I det samme vågnede hun, en smule forvirret. Da hun så Cindy bøjet over sig, slog hun armene op for ansigtet for at beskytte sig, men den lyshårede pige sagde: ” Slap dog af."

Tilbage til toppen

Forfatterens kommentarer:

Jeg  har skrevet to bøger i Disneys serie om de fem piger i W.I.T.C.H. Det varrigtig sjovt at skrive sådan en koncept-historie, hvor man skal gå ind og overtage både personer og univers og skrive sin egen historie ud fra det, men der er selvfølgelig også en del begrænsninger. Når det drejer sig om de fem piger og deres liv i W.I.T.C.H-serien er det meget vigtigt, at bøgerne kan sælge over hele jorden, men mange andre steder i verden er det sådan, at børn, der optræder i bøger, skal være ideal-børn – de må ikke være uvenner ret lang tid af gangen, de skal være gode til arbejde sammen, og de må ikke lyve eller opføre sig dårligt og uopdragent. Det kan jo godt nogen gange være svært at skrive om børn på sådan en 12-14 år, der altid opfører sig pænt :-) . . . . . . . . og efter jeg var færdig med den første W.I.T.C.H-bog havde jeg rigtig meget lyst til at skrive en bog til samme aldersgruppe – ca. 8-12 år - om nogle børn, der ikke var helt så vellykkede – nogle, der var grimme, tykke, nørdede, lugtende – alt det som ingen af os må være, hvis vi vil være ”stars”, men som rigtig mange af os jo er .
Jeg havde simpelthen lyst til at skrive en sjov bog om, at selv om man måske ikke lige passer ind i det næste MGP eller ”Stjerne for en aften-show”, så kan man godt være god til noget, der kan bruges.
Idéerne talte jeg igennem med min datter, der på det tidspunkt var 15 år – faktisk havde vi en meget underholdende togtur til Nordjylland, mens vi sad og digtede på den her historie – jeg fortalte, og hun tegnede – det er hun nemlig temmelig god til!
Da så jeg var færdig med bogen var vi enige om, at det kun var hende, der kunne lave de rigtige billeder til bogen, og derfor er det hende, der har lavet alle illustrationerne og forsiden.
Vi synes selv, at bogen er lykkedes meget godt ud fra tanken om at lave en lidt skæv og anderledes ”antihelte - heltehistorie”.