De artigste Børn i Verden

Høst & Søns forlag, 1999. Find forfatterens kommentarer her

Uddrag af De artigste Børn i Verden:

Petra Frederikke og Bent Hugo var nok de artigste børn i verden. De var faktisk så artige, at de bad om lov til at blinke med øjnene og synke spyttet!
Om morgenen, når vækkeuret ringede, sprang de straks glade og syngende ud af deres små senge, hvor tæpperne lå så glat at man ikke skulle tro, nogen havde ligget i dem.

Petra Frederikke vaskede sig naturligvis i ansigtet og på hænderne, før hun børstede sine tænder i mindst 12 min. Bent Hugo sørgede for at vaske sine ører og rense sine negle, før også han børstede tænder. Han børstede som regel i en halv time, og derfor var han nødt til at have en ny tandbørste hver tredje dag, for så var den gamle slidt op. Den købte han naturligvis selv for sine lommepenge.

Forfatterens kommentarer:

Jeg havde længe gået og rumsteret med en skør historie, men kunne ikke rigtig få hoved og hale på den.
Så faldt jeg over en billedbog som Julie Kyhl havde tegnet, og alle brikkerne i historien faldt på plads!
Jeg elsker Julies skøre, skæve billeder, og jeg griner selv stadigvæk, når jeg skal læse den op.